Om NKnet

Netværkets formål:

  • Samarbejde - at øge medlemmernes kendskab til hinandens kompetencer og styrke mulighederne for samarbejde.
  • Synlighed - at øge omverdenens kendskab til medlemmernes kompetencer.
  • Viden - at bidrage med viden til medlemmerne om større private eller offentlige projekter i Næstved og omegn.

Netværkets navn og hjemsted:

Navn er: NKnet

Hjemsted er Næstved Kommune under Næstved retskreds, der er netværkets værneting.

Medlemskreds:

Som medlemmer kan optages offentlige og private rådgivningsvirksomheder og uddannelsesinstitutioner i eller med adresse i Næstved Kommune.

Formål og opgaver:

Formålet er at stifte og drive et netværk af virksomheder og undervisningsinstitutioner, som har rådgivning og undervisning som arbejdsområde.

Netværket drives for at øge medlemmernes gensidige kendskab, opnå større synlighed samt derved skabe baggrund for løsning af fælles opgaver.

Medlemmernes forhold til netværket:

Det enkelte medlem er pligtigt at betale de til enhver tid af generalforsamlingen fastsatte kontingent, der forfalder én gang årligt. Ved manglende betaling udtræder virksomheden som medlem. Ved udtræden har det udtrædende medlem ikke krav på andel af netværkets formue.

Medlemmer hæfter ikke for Netværkets gældsforpligtelser. Et medlem, der er i restance til netværket, har ikke stemmeret på generalforsamlingen, ligesom medlemmet ikke kan vælges til tillidshverv i netværket.

Medlemmers udmeldelse af netværket kan i øvrigt kun ske ved skriftlig begæring herom med mindst 3 måneders varsel til en 31. marts. Hvis en virksomhed afhændes eller ophører, kan udmeldelse af netværket dog finde sted med virkning fra udgangen af det kalenderkvartal, der følger efter afhændelsen eller ophøret.

Netværkets ledelse:

Generalforsamlingen er netværketss højeste myndighed. Deltagere i medlemsvirksomhederne har adgang til at møde på ge­neralforsamlingen med mere end 1 person, medmindre bestyrelsen beslutter andet.

Ordinær generalforsamling afholdes hvert år inden udgangen af maj.

På netværketss hjemmeside skal dagsordenen være tilgængelig senest 14 dage før generalforsamlingen. Ligeså skal netværkets budget og regnskab ligge tilgængeligt inden samme frist.

Såfremt tid og sted ændres for generalforsamlingen, sker indkaldelse fra bestyrelsens side med mindst 14 dages varsel ved skriftlig meddelelse til hvert enkelt medlem på den af medlemmet oplyste mailadresse.

Forslag, der af medlemmerne ønskes behandlet på den ordinære generalforsamling, skal være bestyrelsen i hænde senest 1. maj. Dette gælder tillige forslag til netværkets aktivitet for det kommende år. Sådanne forslag skal være tilgængelige på netværketss hjemmeside.Spørgsmål, der ikke er optaget på dagsordenen, kan ikke sættes under afstemning..

Leave a Comment

You must be logged in to post a comment.